Home | Events | Hvad vi lærte om mennesker og teknologi under pandemien

Hvad vi lærte om mennesker og teknologi under pandemien

11 October 2021
Other events

This event will be in Danish. Djøf will be talking about what we learned regarding digitalisation during the pandemic.

Date
11 October 2021
Time
18:30 – 20:00
Venue
Online webinar
View the map
Price
Free to attend

“Det er tid til en mental, grøn omstilling”. Sådan lyder det fra Imran Rashid, speciallæge og forfatter, der kaster lys over alt det, vi har lært om mennesker og digitalisering i løbet af de sidste års turbulente begivenheder.

Før i tiden var vores arbejdsdag enkel at forstå: Vi tog på job, arbejdede, lukkede ned og tog hjem igen. Men coronakrisen har givet os et indblik i, hvad der sker, når arbejds- og privatlivet for alvor smelter sammen, og digitaliseringen kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget i vores hverdag samtidig med, at menneskeligheden bliver skruet helt ned.

Men hvordan påvirker det egentlig vores fysiske og mentale sundhed, når work-life-balance i stedet bliver til en ’work-life-blender’? Og hvad betyder den nye virkelighed for dig i dit fremtidige arbejdsliv, der måske er forandret for altid?

Hvordan bliver det menneskelige perspektiv bevaret midt i det teknologiske kaos, så kerneopgaven ikke tabes af syne? Og sidst, men ikke mindst: hvordan sikrer vi sammen og hver for sig, at fysisk og mental sundhed bliver et dagligt grundvilkår og en integreret del af vores arbejdskultur og ikke blot et tilfældigt samtaleemne eller et halvårligt fokuspunkt?

Nøgleordet er ’mærkbarhed’, som også er titlen på Imran Rashids nyeste bog. I dette splinternye foredrag beskriver Imran Rashid de principper, som vi er nødt til at indrette fremtidens arbejdspladser ud fra, hvis mental trivsel, arbejdsglæde og høj produktivitet skal gå hånd i hånd.

I oplægget præsenteres du for højrelevant og brugbar viden om hjernens opbygning og om aktuel motivations- og vaneteori, så du bedre kan skabe en forståelsesramme for den situation, som vi alle befinder os i.

Du får også nogle helt konkrete råd til, hvordan du bedre kan udvikle nogle sundere og mere effektive vaner i hverdagen, som kan sikre den mentale og fysiske trivsel. Både for dig selv og de mennesker, du måtte have lederansvar overfor.

  • Taler biografi
  • Praktiske informationer
  • Hvem er DJØF?

Imran Rashid, Speciallæge i almen medicin, serieiværksætter og blandt andet tidligere innovationschef i Danmarks største kæde af privathospitaler, Aleris-Hamlet.

Imran Rashid regnes for at være landets førende ekspert i digital sundhed, hvor han i sine mere end 500 foredrag har haft et særligt fokus på menneskets problematiske forhold til den digitale verden samt konsekvenserne for vores fysiske og mentale trivsel. Han er desuden vært på den populære podcast ‘Lægens ord’. Han er også forfatter til bestsellerne ’SLUK’, ’Offline’ samt bogen ’Sunde Vaner – skabt med vilje’. Hans nyeste bog ’Mærkbarhed – hvordan vi mistede følingen med livet’ har ligget nr. 1 på bestsellerlisterne og modtaget rosende omtale fra nogle af landets fremmeste tænkere.

  • Webinaret foregår via videotjenesten Zoom, og du får tilsendt link og informationer om Zoom på dagen, hvor webinaret finder sted.
  • Webinaret kræver din aktive deltagelse med lyd via pc/tablet/mobil, og det vil derfor være en god idé at have et headset parat.
  • Vi starter med tjek ind kl. 18.20 (så vi sikrer os, at teknikken kører) og begynder selve webinaret kl. 18.30.

Bemærk:Tidspunktet er dansk/CET-tid. Beregn venligst selv, hvornår webinaret finder sted, dér hvor du opholder dig.

Djøf er faglig organisation for samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske akademikere og studerende. Vi repræsenterer 103.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet.

DJØF er en del af det danske fællesskab i Storbritannien.


When signing up, please be aware that Djøf will be handling your data.

Source